Reduceret kvælstoftab fra økologiske kvægstalde (2)

Reduceret kvælstoftab fra økologiske kvægstalde (2)
Projektansvarlig

Projektets formål er at bringe kvælstoftabet fra den økologiske mælkeproduktion ned. Projektet understøtter endvidere økologiske kvægbrugeres muligheder for at blive miljøgodkendt i forbindelse med nybyggeri og udvidelse af stalde. Økologerne kan ikke anvende svovlsyre, idet svovlsyre ikke er tilladt ifølge økologi-reglerne.

Der er derfor behov for at udvikle alternative og billige miljøteknologier til at reducere kvælstoftabet fra økologiske kvægstalde. Der er fra 1. jan. 2011 krav om, at ammoniakfordampningen fra kvægstalde skal reduceres med 30 % ved etablering, renovering og udvidelse af stalde til malkekøer. I projektet demonstreres 3 innovative miljøteknologier, der kan anvendes i økologiske staldsystemer til kvæg, og som tilbageholder kvælstoffet i gødningen til brug til afgrøder. Følgende teknologier afprøves: Gylleforsuring af spaltegulvarealet med fortyndet eddikesyre, proteinskum på overfladen af gyllelaget i gyllekanalen og forsuring af kvæggyllen med mælkesyre i gyllekanalen.

Effekten af disse tre teknologier afprøves i laboratorium i 2012, og de to bedste teknologier skal i 2013 afprøves under praktiske forhold i en økologisk malkekvægbesætning, hvor der sammenlignes med en tilsvarende besætning uden behandling. Disse sammenlignes med en konventionel gård med svovlsyrebehandling af gyllen ved hjælp af et nyt mobilt forsuringssystem. Dette projekt sigter imod, at de beskrevne teknologier støtter op omkring miljøstyrelsens teknologiliste, således at systemerne i sidste ende kan benyttes i forbindelse med en miljøgodkendelse.

 

Ny og simpel teknik kan reducere ammoniakfordampning

Artikel fra VFL.dk af Mille Marie Christensen

Sure spalter kan reducere ammoniakfordampning fra økologiske kvægstalde

Eddikesyre på spalterne kan reducere ammoniakfordampningen fra økologiske kvægstalde samtidig med at spalterne nemmere rengøres. Det viser forsøg fra projektet ”Reduceret kvælstoftab fra økologiske kvægstalde”.

Reduceret kvælstof fra økologiske kvægstalde

Rapport om reduceret kvælstof fra økologiske kvægstalde

Slutrapport - Reduceret kvælstof fra økologiske kvægstalde

Slutrapport 2013 - KAF